Velkommen til MixMeister

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?
For at handle på Mixmeister.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

+453170 1112 / Du mangler: 499,00 kr for at opnå fri fragt.

Hendrick's Gin 41,4 % - 70 cl

Hendrick's Gin 41,4 % - 70 cl
279,00 kr
Varenummer: 500-025

Hendrick's Gin - Lavet på agurk og rosenblade 


Hendricks gin giver en eksplosion i næsen, men har en dejlig blød smag på tungen. Smagen meget velafbalanceret botanik. Ren og tør uden på nogen måde at være besk. Smagen er helt klassisk med citrus og enebær med en diskret, vedvarende afslutning af kølig, forfriskende agurk og rose. Det mest oplagte at bruge gin til er klassisk Gin & Tonic. Men mikser du sådan en med Hendrick’s Gin, så erstat citronskiven med en skive agurk. Det smager fantastisk og er et dejligt nyt twist til en meget klassisk drik.


Hendricks bliver produceret i Skotland af William Grant & Son’s destilleri. Det er den eneste gin i verden, der bliver destilleret på bl.a. agurk og bulgarske rosenblade. Denne harmoniske gin er naturligvis også lavet på enebær, koriander og citronskal som så mange andre gins. 


Info:
Alkohol: 41 %
Indhold: 70 cl.
Glaskflaske
Låg: Korkprop


Tip: Læs om den mørke apoteker flaske, længere nede i beskrivelsen.

  Fri fragt v. køb over 499,-
  Dag-til-dag levering
  E-mærket webshop
  Personlig service
 
Beskrivelse

Detaljer

Drinksopskrift med hendricks gin:

Green Bramble:

  • 5 cl. Hendricks gin
  • 1,5 cl. 1883 Routin rørsukker sirup
  • 2 cl. Friskpresset citron saft
  • 1 cl. Creme de mûre likør
  • 2-4  Tyndt skåret agurk

Læg agurkstykkerne i et lowballglas og mas det forsigtigt til en mos med en morter. Tilsæt resten af ingredienserne i agurkmosen. Tilsæt knust is op til kanten af glasset og vend det forsigtigt i drinken, med en barske. Dryp yderligere 1 cl Créme de Mure hen over toppen. Pynt til sidst med tynde agurkeskiver og friske brombær.


Meget mere om Hendricks gin:

Hendrick’s Gin laves ikke, som hos mange af deres konkurrenter, ved at koge essenserne ud af ingredienserne, men i stedet på en mere skånsom måde, hvor ingredienserne opblødes i væsken, for at sikre en langsom og nænsom opbygning af smags- og duftnuancerne. Hendrick’s Gin er den gin flest kvinder kan lide, takket være det bløde smagsindtryk den efterlader. 

Historien om den mørke lille buttede hendricks glasflaske:

Valget af den mørke, apotekeragtige flaske til Hendrick’s Gin skal findes i Victoria tiden. Dengang valgte apotekerne at opbevare de mest værdifulde væsker i mørke glas, så de var beskyttet mod påvirkning af sollys. Med tanke på enebærs rolle i medicinen, virkede det passende med en mørk flaske til denne kostbare væske.

Yderligere information

Yderligere information

Hvis udsolgt forventes vare på lager igen: 3-5 hverdage
 

 

Gode drinks og cocktails skal være for alle

Hos Mixmeister.dk har vi skabt og udviklet et sted, hvor du kan finde inspiration til drinks og cocktails, skønne kaffeopskrifter, borddækning og smukke serveringsforslag. Vi har alle en Meister gemt i os, og her hos os, kan du finde alt hvad hjertet begære til din indre Meister. Vi elsker at se alle jeres bud på hygge, når I tagger os på de sociale medier og bruger vores #mixdigglad.

Vi hedder Louise og Kristina, og vi er pigerne bag Mixmeister.dk. Vores drøm er, at gode drinks og cocktails skal være for alle. Du behøver ikke være en super tjekket bartender med hvid skjorte, butterfly og ærmeholder iført et kernelæder forklæde, du behøver heller ikke kunne kaste med flasker og jonglere med glas, nej her hos os, skal du bare være dig selv.

Så hjertelig velkommen til dig som er en helt ny og grøn bartender. Velkommen til dig, hvis du er en øvet bartender. Velkommen til dig hvis du er en professionel bartender. Velkommen til dig, der elsker et veldækket bord med smukke glas. Velkommen til dig der elsker en god kop kaffe med sirup. Velkommen til dig der ikke drikker spiritus, men elsker en god mocktail.

Vores lager ligger på smukke Nordlangeland, og vi elsker når i kunder tager turen og kommer ind forbi til en kop kaffe. Så er du i sommerhus eller bare på tur rundt i Danmark, så du skal være hjertelig velkommen til at kigge ind.

Vi ved godt, at vi ligger hvor kragerne vender - derfor har vi også en aftale med GLS om, at de kommer og henter pakker hos os hverdag. Så bestiller du noget på vores webshop, kan du være ganske tryg ved, at du under normale omstændigheder har det inden for 1-2 hverdage.

Er der noget på vores webshop, som du har behov for at få uddybet eller spørgsmål til vores produkter, kan du altid ringe til os på tlf.: 3170 1112, sende en sms på samme nummer, eller skrive en mail på info@mixmeister.dk.

Louise og Kristina fra MixMeister
Kristina fra MixMeister
Louise fra MixMeister
Kristina og Louise fra MixMeister
 
 

Cookies

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, samt forbedre brugeroplevelsen. Ved brug af shoppen accepteres dette.